Deportes Cuatro: Conte bliver ikke Real Madrid-træner

Ifølge Deportes Cuatro bliver det ikke Antonio Conte, der kommer til at stå i spidsen for Real Madrid, hvis Julen Lopetegui som ventet fyres senere i dag.

Antonio Conte skal have overvejet tilbuddet meget seriøst, men har angiveligt afvist yderligere forhandlinger, idet han har fået indtrykket af, at det ikke er alle i Real Madrid-truppen, som er vilde med hans ankomst til klubben.

Sergio Ramos udtrykte sig efter kampen mod Barcelona i går i vendinger, som godt kunne tolkes som en modvilje mod at få Antonio Conte som ny træner i klubben og det er da også et faktum, at en stor del af spillerne helst fortsætter med Julen Lopetegui, som fortsat har spillernes tillid.

Seneste artikler...