Hård Valdano-kritik af Bale
Den tidligere Real Madrid-spiller, træner og sportsdirektør, Jorge Valdano, blev interviewet i El Transistor på Onda Cero efter El Clásico i går om Real Madrid-spillernes optræden og om den mulige tilgang af Antonio Conte. Og der var heftig kritik til især Gareth Bale.
Valdano sagde blandt andet:
- Conte tror på systemer og har mange indøvede detaljer. Der er mange spillere, som har meget frie roller og deres koncentration varede i 7 minutter. Bale var udvalgt til at følge Alba og efter 7 minutter svigtede koncentrationen. Efter 7 minutter var Alba alene på fløjen.
Valdano mente også, at med Conte som træner ville det få indflydelse på flere spillere:
- Isco startede i venstre side, men endte med at spille, hvor han havde lyst og sådan spiller han også rigtig godt, men han kan ikke spille, hvor han har lyst med en træner, som vil have ham til at være en del af en blok.
Og Valdano fortsatte således:
- Man skal se på om Contes måde at se fodbolden på, passer med de spillere man har. Til at begynde med vil de respektere deres roller på korten, men herefter kommer naturligheden hos spillerne, som eksempelvis Bale, der mener at have autoritet til at gøre, som de har lyst til og det går ind i mellem mod kollektivet. Det synes jeg er et meget vigtigt aspekt at analysere.
Argentineren var ikke færdig med Bale, som fik denne svada med på vejen:
- Bale følger vi ud fra hans prisskilt og det har startet den fantasi, at han er en verdensklassespiller. Men de seneste fem sæsoner står ikke mål med den pris, som Real Madrid betalte for ham.
