Officielt: Lopetegui er fyret
Real Madrid meddeler her til aften, at man har valgt at opsige kontrakten med Julen Lopetegui.
Klubben ønsker at ændre den stime af dårlige resultater, der har ramt klubben i den seneste tid og erkender at der er et misforhold mellem dem og så det faktum at man har otte spillere nomineret til Guldbolden, hvilket ikke er sket før i klubbens historie.
Santiago Solari er midlertidigt udnævnt som ny træner og han står i spidsen for holdet i onsdagens Copa del Rey-kamp mod Melilla.
