Michael Laudrup har takket nej til Real Madrid

Ifølge spanske AS har Michael Laudrup takket nej til tilbuddet om at blive træner i Real Madrid.

Danskeren har fortsat klubben i sit hjerte, men ser ikke på nuværende tidspunkt perspektiver i at overtage jobbet fra fyrede Julen Lopetegui og derfor har man afvist tilbuddet. Agent Bayram Tutumlu siger:

- Laudrup søger ikke en mulighed for at træne Real Madrid, men den ideelle situation til at gøre det. Sådan som tingene er i Real Madrid lige nu, er det ikke tiden. Han ønsker ikke at blive en del af det for enhver pris.

Folk tæt på Michael Laudrup skal angiveligt have fortalt, at den danske legende, som fortsat har et rigtig godt navn i spansk fodbold, skal have kaldt klubbens nuværende situation for en ruin.

Alligevel afviser Tutumlu ikke, at Michael Laudrup en dag i fremtiden kan blive Real Madrid-træner, men altså ikke nu.

Seneste artikler...