Cristo G. glad for debut
Cristo González (anden fra venstre) efter sin sene debutscoring i gårsdagens Copa del Rey-opgør mod Melilla. Foto: Real Madrid
Cristo González fik sin store drøm opfyldt, da han onsdag aften debuterede for Real Madrids førstehold mod Melilla i Copa del Rey. Den 21-årige debutant scorede endda til slutresultatet 4-0, efter at have sat panden mod et Odriozola-indlæg tæt foran mål i det 92. minut. Efter kampen fortalte han til Real Madrid.com om sin debutoplevelse.
- Det er en drøm der går i opfyldelse. Jeg har arbejdet hårdt for at nå hertil og jeg kunne ikke være gladere. Jeg takker træneren og klubben for muligheden, fortalte en glad Cristo.
Og han havde fået nogle helt specifikke råd fra træner Solari, som han kender godt fra Castilla.
- Vi talte kort. Han (Solari, red.) fortalte mig, at jeg ikke skulle varme bolden for meget, at spille simpelt, nyde det og score et mål, og jeg kunne ikke have håbet på en bedre start for Real Madrid, forklarer Cristo.
Den Canariske canterano fortalte har nu delt omklædningsrum med de helt store drenge, og det påskønnes selvom han ikke tænker for meget på overgangen til førsteholdet.
- Det er fantastisk at være så tæt på disse spillere, men så snart bolden triller og man er på banen, tænker man ikke på det, man nyder det. Jeg tror ikke, at et omklædningsrum så godt som dette påvirkes for meget af nederlag, dynamikken kan ændres på et splitsekund, beskriver Cristo González, der blev skiftet ind i det 82. minut i gårsdagens Copa del Rey-kamp og scorede sit debutmål ti minutter efter.
