3 point i svag kamp fra Real Madrid
0. minut – Så er vi ved at være klar til kampstart. Solaris første ligakamp. Forhåbentlig kan de gøre det ligeså godt som midtugens kamp i mod Melilla.
4. minut – Uuuuh! Asensio sender en bold i dybden til Benzema, som sender bolden tæt forbi fjerneste stolpe
7. minut – Kroos med et fladt indlæg ind i feltet, Benzema hopper over bolden, men Bale er desværre ikke klar på det, er Valladolid får afværget chancen.
17. minut – Reguilon har været meget involveret i spillet i dag. Denne gang sender han et indlæg ind i boksen som ender hos Benzema, der akavet får headet bolden på mål. Forsøget er dog godt, men Masip får reddet bolden.
23. minut – Det virker som om vi er tilbage til taktikken med tusind indlæg pr. kamp. Og det har aldrig virket…
32. minut – Hjørne fra Kroos rammer Casemiro i panden, men bolden ryger lige i hænderne på Masip, og det bliver aldrig farligt.
33. minut – Antonito med en stor chance, men hans chip bliver heldigvis lidt for kraftfuldt, og den ryger lige over mål
36. minut – Endnu et indlæg fra venstre side, som denne gang ender hos Bale, som header den forbi. Mens han er i luften bliver han underløbet af Nacho Martinez, og waliseren ser ud til at slå sig. Han kommer dog op igen. Lad os håbe han er okay.
HALVLEG – 0-0 ved halvleg. Real Madrid komme ikke frem til noget farligt. Valladolid har enkelt muligheder, men er heller ikke rigtig farlige. Man kan ikke se noget anderledes ved Real Madrid under Solari i forhold til Real Madrid under Lopetegui. Spillet er ligeså ufarligt og ideforladt.
54. minut – Kroos tager hjørnespark kort og får bolden igen med det samme hvorefter han laver et frækt chip til fjerneste stolpe, hvor Casemiro næsten får bolden headet i mål.
55. minut – Reguilon spiller fremragende! Han snyder en forsvarsspiller og sender bolden tilbage i feltet til en fri Benzema der desværre sender bolden lige på en forsvarsspiller. Herefter ender bolden uden for feltet hos Casemiro der sender et flot skud afsted.
56. minut – Offensiv udskiftning fra Solari. Casemiro ud og Isco ind.
57. minut – Nu sker der virkelig noget i kampen! Alcaraz med et langskud der ryger over Courtois og rammer overliggeren bag ham.
66. minut – Valladolid med endnu et skud på overliggeren!
73. minut – Vinicius på i stedet for Asensio. Kom så, Vinicius!
83. minut – VINICIUS!!!!!! 1-0!!!! Vinicius dribler ind I feltet og tæsker bolden ind mod en medspiller eller målet, det er umuligt at se, men bolden rammer en forsvarsspiller og ryger i mål. Det bliver selvfølgelig krediteret til Olivas som et selvmål, men det er det underlige skud/indlæg fra Vinicius der skaber det.
87. minut – Straffe til Real Madrid! Calero spænder klart ben for Benzema, og dommeren fløjter for straffe.
88. minut – 2-0! Fræk panenka for kaptajn-Ramos, og så må kampen være afgjort.
SLUT – Skidt kamp af Real Madrid som alligevel vinder 2-0. Der er stadig lang lang vej hvis man vil slutte sæsonen med trofæer.
Real Madrid: Courtois, Odriozola, Nacho, Ramos, Reguilon, Modric, Casemiro (Isco, 57. Min.), Kroos, Bale (Lucas, 71. Min.), Benzema, Asensio (Vinicius, 73. min.)
Valladolid: Masip, Moyano (Cop, 85. Min.), Olivas, Calero, Martinez, Antonito, Herrero, Alcaraz, Villa (Verde, 70. Min.), Suarez (Plano, 76. min.), Unal
Kampens Madrid-spiller: Reguilon spiller en rigtig flot kamp. Gør det fint i sit defensive spil, og tager stor del i det offensive.
Kampens Madrid-badebold: Benzema, Bale og Asensio. BBA, den mindst farlige angrebstrio i hele verden.
Kampens detalje: Vinicius’ indlæg/skud der fører til 1-0-målet. Man har ingen chance for at gætte om det er et skud eller et indlæg, men ind røg bolden.
