Vinícius Junior noteret for kampens første mål

Det lignede unægteligt et selvmål fra Kiko Olivas, da Real Madrid bragte sig foran i det 83. minut.

Indskiftede Vinícius Junior forsøgte at lægge bolden ind over, men den ramte den uheldige Valladolid-forsvarer og røg ind bag Masip i Valladolid-målet og bolden var aldrig gået ind uden Olivas´ indblanden, men sådan så kampens dommer, Gil Manzano, ikke situationen.

Han har nemlig indberettet Vinícius Junior som første målscorer og det har den spanske Ligaforening, LFP, også noteret ham som, hvilket betyder at vi på Madridista.dk også noterer ham for scoringen.

Gil Manzano kan dog nå at ændre opfattelse, idet han har helt frem til 24 timer efter kampen til at lave sine ændringer til den endelige kamprapport.

Seneste artikler...