Udekampe resten af november
Real Madrid spillede i går den sidste kamp i november måned på Estadio Santiago Bernabeú og man er dermed først tilbage i december måned.
Real Madrid spiller de kommende fire kampe på udebane, hvor man starter i Tjekkiet på onsdag til kampen mod Viktoria Plzen og i den kommende weekend skal man til Vigo for at besøge Celta.
Herefter ramler man ind i efterårets tredje landskampspause og når den er overstået venter udekampen mod Eibar på Estadio Ipurúa, inden man slutter med CL-kampen mod AS Roma i den italienske hovedstad.
Næste hjemmekamp er mod Valencia i starten af december måned.
