Real Madrid-duo debuterede i Champions League
Vinicius Jr. fik i går sin Champions League-debut for Real Madrid.
Real Madrids brasilianske stortalent, Vinicius Jr., har kortere vej til spilletid på førsteholdet under Santiago Solaris ledelse, end tilfældet var under Julen Lopeteguis korte tid i klubben.
Den 18-årige brasilianske angriber har ikke tøvet med at gribe chancen, og har således kvitteret med såvel mål som assist for Real Madrid de seneste par kampe - i gårsdagens kamp spillede han Toni Kroos fri feltet til en smuk scoring.
Vinicius Jr. står noteret for ét mål og to assist for Real Madrids førstehold i fem kampe.
Real Madrids Castillas stærke forsvarsspiller, Javi Sánchez, fik også Champions League-minutter i benene for første gang, da den 21-årige spanier erstattede Sergio Ramos i midterforsvaret efter 59 minutters spil.
Vinicius Jr. den yngste CL-debutant siden Iker Casillias
Real Madrids brasilianske komet skriver sig med gårsdagens debut mod Plzen sig ind i Real Madrids historiebøger som den tredje yngste debutat nogensinde i Los Blancos' mangeårige historie - sammen med Real Madrid-legenden Iker Casillas i øvrigt.
Casillas var, ligesom Vincius Jr., 18 år og 118 dage da han debuterede for Real Madrid i Champions League mod Olympiakos d. 15. september tilbage i 1999.
Vinicius Jr. og Casillas bliver kun overgået af Raúl, som var 18 år og 78 dage, da han fik sin ilddåb i Champions League-regi og José Rodriguez, der var 17 år 354 dage, da han debuterede i Champions League.
