Panenka er ikke i tvivl: Ramos er den bedste Panenka-skytte

Panenka vs. Ramos - opfinderen er imponeret over arvtageren. Foto: Marca.com.

Opfinderen af det berømte straffespark 'Panenka', Antonin Panenka, er svært imponeret af Sergio Ramos' evner fra 11-meter-pletten. 

Således har Real Madrids spanske kaptajn taget Panenkas straffespark-signatur til sig med stor succes, og det er noget, der bringer smil frem på tjekkerens læber.

- Jeg elsker det, siger Antonin Panenka med reference til Ramos' straffesparks-signatur, der naturligvis er inspireret af Panenka selv, og sætter lidt flere ord på spanierens spark:

- Han har allerede gjort det flere gange, blandt andet ved EM i 2012, og efter min mening er han nok den bedste Panenka-efterligner i øjeblikket, da han har udført det så mange gange.

Panenka fortæller videre i et interview med goal.com, at han brugte godt to år på er perfektionere Panenka-straffesparket, fordi han havde lagt mærke til, at målmændene altid lavede et udfald til højre eller venstre i målet, inden han lancerede det under EM i 1976.

Ramos' evner fra straffesparkspletten

Sergio Ramos er en ganske habil straffesparkskytte og for fire dage siden bragte as.com en artikel, hvor man kunne læse, at Ramos faktisk har en større succesratio fra 11-meter-pletten end selveste Cristiano Ronaldo.

Således scorede Ronaldo på 78 ud af sine 90 forsøg fra straffesparkspletten i Real Madrid, hvilket svarer til 86,7% af tilfældene - i hele sin karriere har portugiseren nettet på 105 af sine 126 forsøg (83,3%).

Ramos har selv sagt ikke forsøgt sig tilnærmelsesvis lige så mange gange fra 11-meter-pletten som sin tidligere holdkammerat i Real Madrid, men spanieren har alligevel scoret på 8 af 9 (89,9%) af sine straffespark, når man ikke medregner straffesparkskonkurrencer - i indeværende sæson er El Capitán i skrivende stund fejlfri fra straffesparkspletten.

Seneste artikler...