Marca: Palacios kommer i januar

Ifølge spanske Marca bliver Exequiel Palacios ny Real Madrid-spiller allerede i januar måned og ikke som ventet først næste sommer.

Aftalen mellem parterne er stort set på plads, men den underskrives først efter returkampen i Copa Libertadores, hvor River Plate og Exequiel Palacios står med gode kort efter 2-2 på udebane.

Den 20-årige midtbanespiller har fået sin debut på det argentinske landshold og har været en nøglespiller i Copa Libertadores, hvilket har fået Real Madrids talentspejdere til at påpege, at han er klar til at tage springet til Real Madrid, hvor man forventer at han kan blive en vigtig spiller i løbet af foråret.

Prisen på Exequiel Palacios er omkring 20 millioner € og Real Madrid får måske lejlighed til at stifte bekendtskab med argentineren allerede i december måned, hvor VM for klubhold skal afvikles i Abu Dhabi.

Seneste artikler...