Vinícius Junior spares i landskamp

Vinícius Junior skal på tirsdag spille endnu en landskamp for Brasiliens U20-hold, hvor modstanderen igen er Colombia, men angriberen får ikke lov til at spille hele kampen.

Det er nemlig aftalt med Real Madrid, at han spares lidt i kampen, idet han først er tilbage i den spanske hovedstad på torsdag, hvor han kun vil have to dage til at forberede sig til næste weekends udekamp mod Eibar, hvor de resultatmæssige gode takter gerne skal fortsættes.

Det er også på forhånd aftalt, at Vinícius ikke skal med til de sydamerikanske U20-mesterskaber, som finder sted i januar måned og det betyder, at stortalentet har frem til marts måned, hvor han udelukkende kan fokusere på Real Madrid og spille sig mere ind i varmen.

Seneste artikler...