Real Madrid-legender bakker op om Solaris fravalg af Isco

Selvom Jorge Valdano var overrasket over, at Santiago Solari havde fravalgt Isco til gårsdagens kamp, er den forhenværende Real Madrid-angriber slet ikke i tvivl om, at det er en beslutning, der ikke handler om det fodboldmæssige. 

- Selvfølgelig overrasker det mig (fravalget af Isco, red.). Solari bruger sin autoritet, men selvom vi ikke ved hvorfor, så handler det ikke om fodbold, siger Jorge Valdano til det spanske radioprogram El Transistor på Onda Cero, og bliver bakket op af Emilio Butragueño, som ikke ser nogen grund til at blande sig i Solaris autoritet:

- Vi går ikke ind og blander os i de tekniske beslutninger omkring holdet. Det er et komplet hold, og Solari foretager de afgørende beslutninger. Dem skal vi ikke blande os i. 

Real Madrids brasilianske viceanfører, Marcelo, mener også, at det er op til Isco selv at vinde Solaris tillid tilbage:

- Det er ikke mig, der skal komme med råd, men man skal arbejde for at spille. Jeg siger ikke, at Isco ikke arbejder, men man nødt til at arbejde på de ting, der er grund til, at man ikke får spilletid. 

Seneste artikler...