Modric gør ende på 10 års Guldbold-herredømme
I december 2007 blev Kaká kåret som Guldbold-vinder, men siden dengang har der stået enten Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo på den fornemme hæder, men det får en ende i aften.
Her ventes det nemlig, at Luka Modric gør en ende på 10 års overherredømme i Guldbold-regi, når han i Paris overtager tronen som verdens bedste spiller. Det sker hovedsageligt efter at have været med til at vinde det 3. CL-trofæ i træk med Real Madrid, men i endnu højere grad at have sikret Kroatien en finaleplads ved VM-slutrunden.
Guldbold-titlen til Luka Modric er naturlig, idet kroaten i forvejen har sikret sig titlen som Europas bedste spiller af UEFA i august måned, mens han i oktober vandt FIFAs The Best-pris.
