Modric: Zidane kaldte mig ind og fortalte mig, at jeg kunne vinde Guldbolden

Luka Modric modtog som bekendt i går Guldbolden for sine præstationer og efterfølgende blev han interviewet til France Football, hvor han kom ind på følgende emner:

Det første trofæ:
- Ja, det husker jeg, jeg var 15 år gammel og udlejet fra Dinamo Zagreb til Zrinjski Mostar. Denne sæson blev jeg valgt til holdets bedste spiller af tilhængerne. Jeg var meget ung og det var mit første individuelle trofæ.

Om at arbejde hårdt for at vinde Guldbolden:
- Det er et ordsprog, som siger: ”De bedste ting kommer aldrig let” og det har jeg gjort til mit eget. Mit liv er skabt på et grundlag af fight og masser af arbejde for at opnå mine mål. Det har ikke været lidt, men jeg har vundet.

Modric blev vraget af klubber som Hajduk Split og Arsenal (og Brøndby, red.):
- Jeg var aldrig i tvivl. Som 18-årig drømte jeg ikke om at nå sådan et niveau, jeg drømte bare om at nå langt og spille på et storhold. Wengers afvisning tog jeg som endnu en forhindring for at nå det. Det var hans syn på mig dengang.

Om manglende fysisk styrke:
- Jeg føler mig ikke svagere end andre ud fra et fysisk synspunkt. Jeg er stærkere end I tror. Jeg er ikke bange i duellerne, heller ikke mod større modstandere.

Om Zidanes ”spådom” om, at Modric kunne vinde guldbolden:
- Der var ikke et specifikt tidspunkt, hvor jeg sagde til mig selv: Du kan vinde den. Når jeg kigger tilbage på de individuelle trofæer, jeg har vundet i år og frem for alt, da jeg så at jeg var med i den 30 mand store liste, så begyndte jeg at tro på det. Men der er en ting, jeg aldrig glemmer. Da Zidane kom til som træner i januar 2016, kaldte han mig en dag ned på sit kontor efter træning. Han forklarede mig, hvordan han så mig som spiller og også hvad han forventede af mig. Han fortalte mig, at jeg var en meget vigtig spiller for ham. Og frem for alt sagde han, at han så mig som en spiller, som kunne vinde Guldbolden i morgen. Når en person som Zidane, med hans personlighed og historie, siger sådan, så stiger moralen. Jeg beundrede og respekterede ham enormt som spiller. Jeg så ham som en, jeg kunne spejle mig i, rolig og en smule genert. Han forventede af mig, at jeg udtrykte mig lidt mere på bane, at jeg åbnede op. Han havde brug for, at jeg blev en nøglespiller på holdet i en tid, hvor vi spillede virkelig godt fodbold. Disse ord fra Zidane hjalp mig til at udvikle mit spil. Men på trods af hans ord, turde jeg ikke tro på det.

Mistede du muligheder ved at tabe VM-finalen?
- Nej, jeg lod de andre have retten til at tro det. Jeg mener ikke, at en enkelt kamp kan afgøre, om man har held til at vinde Guldbolden. Jeg vil ikke benægte, at jeg efter finalen var så trist, at jeg ikke tænkte på Guldbolden, men denne tristhed blev forvandlet til glæde, da vi kom til Kroatien. Da vi så folk på gaden, fik vi fornemmelsen af, at vi havde vundet verdensmesterskabet.

Messi og Cristiano Ronaldo:
- I historien vil stå, at en kroatisk spiller, repræsentant for et lille land, vandt Guldbolden efter Cristiano Ronaldo og Messi, som er to spillere på et andet niveau. Ingen har ret til at sammenligne sig med de to. De er historiens bedste spillere i denne sport. At komme efter dem er utroligt. Jeg tror ikke et sekund på, at det er slut for de to.

Du bliver sammenlignet med Cruyff:
- At jeg bliver sammenlignet med ham er en ubeskrivelig ære, han var en utrolig spiller og en utrolig træner. Jeg havde nr. 14 i Tottenham og på landsholdet for at ære ham. Og fordi nr. 10 ikke var ledig.

Dine idoler:
- Som spiller og person. Zvonimir Boban. Jeg var 13 år, da han bragte Kroatien i semifinalen ved VM i 1998. Vi tabte til Frankrig….igen. Boban er en kilde til inspiration for mig. En dag i Tottenham fik jeg en besked: ”Du kan ringe til mig, hvis du har lyst. Underskrevet Zvon”. Og jeg troede, at det var en joke fra mine holdkammerater. Jeg ringede og det var ham i virkeligheden. Vores snak havde en stor psykologisk indvirkning. Fordi det kom fra en person, som jeg beundrede og han imponerede mig med sin ligefremme facon.

Din plads på banen:
- Det er på midtbanen, men ikke for langt fremme, ikke som 10er. Jeg kan lide at kunne organisere og skabe forbindelsen mellem forsvaret og angrebet, at være lederen på banen. (Han bliver spurgt, om det er ligesom Pirlo). Præcis, selv om nogle trænere sætter mig en smule længere frem i højre eller venstre side, jeg kan lide at være midt på banen, i midten af det hele. Når det er sagt, så kan jeg godt lide min nuværende position i Real Madrid, fra højre side, fordi der er mange muligheder for at skifte. I dagens fodbold er det ikke en mulighed kun at kigge frem i banen. Bortset fra Messi og Cristiano Ronaldo, skal alle forsvare.

Hvorfor bruger du ikke Instagram som alle andre:
- Det gør jeg, men jeg lægger kun billeder op af fodbold og når der er vigtige ting, en stor kamp eller en titel. Sådan er jeg, jeg har et normalt liv, en familie. Jeg står op om morgenen, tager til træning, henter mine børn i den internationale skole her i La Moraleja…Næsten alle dage i Valdebebas, som jeg tager sent hjem fra. Jeg tager hjem, finder mine børn, spiller spil med dem. Ser film med min hustru, vi har en lille biograf i huset.

Dit liv hjemme:
- Vi ser film hjemme, hører Reggaeton, men frem for alt traditionel kroatisk musik, tager på restauranter….jeg har det held, at jeg kan spise alt uden at tage på, det er genetisk. Jeg kan godt lide at åbne en flaske vin med min hustru en gang i mellem, vi har kroatisk, italiensk, spansk, fransk vin….

Hvordan passer du på dig selv?
- Jeg har små siestaer og gør det, som alle sportsmænd på højt niveau bør gøre. Spiser godt, forbereder mig godt, sover godt. Jeg arbejder meget med mig selv og forsøger at restituere mig efter kampene. Min hustru hjælper mig meget hjemme med børnene, de to største kan fortælle at hvile er en del af mit arbejde.

En normal person?
- Jeg anser mig selv for at være normal. Og jeg opfører mig som en sådan. Og jeg kan se, at folk også ser mig sådan. Som en ydmyg person. Og jeg vil sige en ting, det glæder mig at en normal kan vinde Guldbolden.

Hvor skal trofæet stå?
- I de første dage skal det stå i mit soveværelse. Ved siden af sengen. Så jeg hver eneste gang jeg vågner, kan se at det ikke er en drøm, at den er her. Herefter vil jeg finde et smukt sted at stille den. Jeg har andre trofæer, men dette får en særlig plads.