11 timers rejse venter Melilla

Der venter Melilla en oplevelse af de helt store, når de i morgen træder ind på mægtige Estadio Santiago Bernabéu til Copa del Rey-opgøret mod Real Madrid.

Inden da skal holdet dog gennem en længere rejse på hele 11 timer for at tilbagelægge de 600 km., som adskiller Madrid fra Melilla i fugleflugtslinje.

Holdet er i nat sejlet fra Melilla og ankommer her til morgen i Málaga, hvor man skal med bus videre til lufthavnen og herefter forventes man at ankomme til Hotel Tryp Chamartín omkring kl. 11.30 i dag. Her står den så på afslapning, inden man skal træne i Ciudad Real Madrid i Valdebebas.

Melilla har til denne sæson budgetteret med 100.000 € til rejser til fastlandet, når man skal spille udekampe i løbet af sæsonen.

Seneste artikler...