Florentino Pérez: Josep Lluis Núñez var en af historiens største præsidenter
Barcelonas tidligere præsident, Josep Lluís Núñez, afgik i mandags ved døden i en alder af 87 år.
Real Madrid udtrykte straks sin allerdybeste medfølelse over for præsidentens familie og naturligvis Barcelona. I går var Florentino Pérez og Emilio Butragueño så i Catalonien for at vise Núñez den sidste ære og Real Madrid-præsidenten havde følgende flotte ord om manden bag Barcelonas såkaldte Dream Team:
- Min anerkendelse og min respekt til en stor præsident. Jeg mener, at han er en af de største præsidenter, der har været ikke blot i Spanien, men i hele verden. Ingen kan være i tvivl om, at der er et før og et efter ham. Han var en pioner i forhold til at løfte fodbolden til en anden kategori. Det, vi har set efterfølgende, kan vi takke ham for, med hans energi, vise han os vejen at følge. Når Barcelona og Real Madrid i dag er de største klubber i verden, er det på grund af ham. Det er god dannelse at være taknemmelig og vi er taknemmelige for det han gjorde i sin tid, fordi Real Madrid kunne følge den linje.
Også Emilio Butragueño havde flotte ord om Barcelona-præsidenten:
- Det var en meget lang periode, den længstsiddende præsident i Barcelona. Hans ankomst betød et nyt kapitel i verden i forhold til at styre en klub: Han professionaliserede Barcelona. Han hentede nogle af de største spillere i verden, tænkte stort og jeg mener, at han var en ekstraordinær præsident. Han var naturligvis vores rival, fordi han år efter år gjorde det svært for os, men vi har respekt for hans arbejde gennem denne tid. Jeg snakkede aldrig med ham, for når der var gallafester i sportsverdenen, så kom han ikke, men derimod Nicolau Casaus. Vi mødtes næsten aldrig, det er rigtigt. Hans plads vil dog altid være i hjertet hos Barcelonismoen.
