Fire turneringer på kalenderen i december

Real Madrid skal vidt omkring i demcember måned, der byder på hele fire turneringer.

Real Madrid får sin sag for i december måned. Således skal Los Blancos spille seks kampe fordelt på fire turneringer, inden man kan tage på en lille juleferie.

Kongeklubben åbner i dag december måneds stramme program mod Melilla i de to holds returkamp i Copa del Rey, hvor Solari har mulighed for at spare en del spillere, da Real Madrid går ind til kampen med et fornuftigt udgangspunkt i bagagen.

Herefter skal Los Blancos en tur til Aragón i weekenden, hvor upåagtede Huesca venter i LaLiga, og d. 15. december møder Real Madrid Rayo Vallecano på hjemmebane i årets sidste LaLiga-kamp.

Real Madrid spiller sin sidste gruppespilskamp i Champions League d. 12. december mod CSKA Moskva på Santiago Bernabéu – førstepladsen er allerede sikret.

Efter den føromtalte kamp mod Rayo Vallecano rejser Real Madrid til Abu Dhabi, hvor man skal forsvare sit VM for klubhold. Real Madrid møder enten Kashima Antler eller Guadalajara i semifinalen d. 19. december – en eventual finale eller bronzekamp spilles d. 22. december.

Seneste artikler...