Solari: Asensio og Iscos mål glæder mig
Santiago Solari har altid det store smil fremme, når han møder den fremmødte presse og det var da også tilfældet efter gårsdagens sejr over Melilla, som Real Madrids argentinske træner var ganske tilfreds med.
Solari om gårsdagens kamp og modstanderen:
- Dagens (gårsdagens, red.) kamp var en gavnlig, da vi fik set truppens store kvalitet. Spillerne leverede en engageret indsats og udnyttede mulighederne foran mål.
Det er lige meget, hvilken række modstanderen spiller i. Det er ikke nemt at score ti mål i to kampe, så er jeg er glad på hele holdets vegne i dag, lige fra de rutinerede spillere til dem der fik debut.
Overvejelserne omkring holdet, Isco og Asensio:
- Vincius Jr. spiller som udgangspunkt til venstre, men vi justerer hen ad vejen. Jeg har ingen problemer med, at de roterer internt på banen, hvis bare de gør det ordentligt og det ikke påvirker holdet defensivt. Jeg ynder at give spillerne frihed.
Carvajal spillede til venstre, fordi han har mere erfaring på pladsen end Odriozola. Vi er glade for at have ham tilbage og han ser ud til at have overskud.
Jeg er glad på Iscos vegne og for hans to mål – det var ærgerligt, at han ikke fik sit hattrick. Jeg er også glad for Asensios kamp. Han scorede også to gange, og var tæt på et tredje.
Om Asensio og Vinicius Jr.:
- Alle vil gerne have en plads i startopstillingen, og hvis ikke de havde den indstilling, ville de slet ikke være her. Vi har brug for elleve spillere og det er mit job at udvælge dem, der skal spille. Jeg er tilfreds med alle mine spilleres indsats, lige fra Navas til Mariano, selvom det ikke er ideelt, at han gik hen og blev skadet.
Om VM for klubhold:
- Der er ikke tid til at tænke på det endnu. Vi kender endnu ikke navnene på det sidst hold i turneringen. Vinderen af Copa Libertadores findes først på søndag. Vi kigger kun frem mod den næste kamp. Der er mange kamp før VM. Der er tre, to i LaLiga som er vigtige for os og en i Champions League. Herefter vil vi begynde at se frem mod VM for klubhold. Det er en strålende turnering, som jeg har står lidenskab for.
