Alle mand har været i kamp
Jesús Vallejo var sidste mand i truppen, der manglede spilletid.
Real Madrids skadesplagede spanske forsvarsspiller, Jesús Vallejo, var sidste mand, der manglede at få minutter i stængerne i indeværende sæson, og disse fik den 21-årige forsvarsspiller i torsdagens kamp mod Melilla, som Real Madrid vandt 6-1.
Santiago Solari har dermed benyttet sig alle sine spillere i sin 23 mands store trup, hvilket sætter en tyk streg under Real Madrid-truppens store bredde, om end der er blevet sået tvivl om denne i den spanske presse.
Af de 23 spillere, har fem fået debut i form af Thibaut Courtois, Álvaro Odriozola, Vinicius Jr., Fede Valverde og Sergio Reguilón. Herudover har hele fire Castilla-spillere også været oppe og snuse lidt til førsteholdsfodbold i form af Javi Sánchez, Cristo, Fidalgo og Fran García.
