Upopulær Isco forfulgt af publikum

Isco gennemlever netop nu sin sværeste tid i Real Madrid, hvor han er gået fra at være absolut publikums-yndling til at være forfulgt af tilhængerne.

Kulminationen kom i går, hvor Isco leverede endnu en bedrøvelig indsats og da publikum begyndte at pifte af spillerne blev det for meget for spanieren, som lavede fagter ud mod publikum og angiveligt sagde:

- Hvad vil I have? Røvhuller.

Sådan er det fremlagt i spansk presse, hvor man også bider mærke i, at Isco nægtede at tage mod anførerbindet, da Marcelo blev skiftet ud og i stedet overtog Carvajal det, da han løb på banen. I den sidste del af kampen modtog Isco en stor pibekoncert, hver eneste gang han modtog bolden.

Seneste artikler...