Rabiot kan forlade Paris SG i januar

Det ser mere og mere ud til, at Adrien Rabiot forlader Paris SG, når denne sæson er forbi.

Den franske midtbanespiller nægter at forlænge sin kontrakt og nu lægger træner Thomas Tuchel op til, at Rabiot måske kan få lov til at forlade klubben i løbet af januar måned, hvis man til gengæld får økonomisk kompensation for ham. Til fransk presse siger Tuchel:

- Han siger nej til at fortsætte hos os og derfor er alt muligt i forhold til hans fremtid. Jeg kan ikke garantere, at Adrien Rabiot afslutter sæsonen hos os.

Også Paris SGs portugisiske sportsdirektør, Antero Henrique, har fortalt, at han har fået at vide, at Rabiot ikke vil underskrive en ny kontrakt, fordi han ønsker at finde ny arbejdsgiver til sommer og sportsdirektøren truer derfor med en fast plads på bænken.

Flere klubber meldes interesseret i Rabiot, heriblandt Real Madrid og han kan være en mulighed i januar måned.

Seneste artikler...