Mourinho ikke et emne i Real Madrid - på kort eller lang sigt

Det er ikke alle madridistas, der finder det store smil frem, når José Mourinhos navn bliver sat i forbindelse med trænersædet i Real Madrid. 

Disse kan imidlertid ånde lettet op.

Således er den nyligt fyrede Manchester United-manager ikke en del af Florentino Pérez og José Ángel Sánchez' planer på såvel kort som lang sigt. 

Det skriver den spanske sportsavis Marca.

Man ser angiveligt Mourinho, som et afsluttet kapitel i klubbens historie, og Pérez ønsker efter sigende udelukkende at bevare det gode venskab med den portugisiske træner, som han i øvrigt har stor respekt for, fremfor at indlede et nyt professionelt forhold.

Marca skriver videre, at Real Madrid stadig snuser rundet på markedet efter en ny træner, der på et eller andet tidspunkt skal overtage dirigentstokken fra Santiago Solari. Mauricio Pochettino er angiveligt det varmeste navn i den spansk hovedstad.

Seneste artikler...