Benzema: Den nye Benzema består af mål


Karim Benzema i duel med Plzen-spillere i efteråets Champions League-kampagne.

Da Karim Benzema kom til Real Madrid i sommeren 2009, var han ikke tiltænkt til topscorerrollen, og det er heller ikke en rolle han har kunnet nærme sig, når han har været flankeret af en målmaskine som Cristiano Ronaldo.

Franskmandens fysik og unikke evner har kommet ham til gode i det opbyggende spil, hvor han har været glimrende til eksempelvis at modtage bolden med et par modstandere i ryggen, for derefter brede spillet ud, og særligt for Cristiano Ronaldo var han en uvurderlig holdkammerat.

Men Benzema er klar over, at hans rolle på holdet ændrede sig i samme øjeblik, portugiseren underskrev med norditalienerne i Juventus, for nu skulle en ny spiller agere offensiv alfahan.

- Det er sandt, at der er en ny Karim; én som består af fodbold og mål”, fortæller Karim Benzema i et interview med MARCA forud for lørdagens klub-VM-finale mod Al Ain.

Og selvom Real Madrid har haft mere end besvær ved at få bolden i modstanderens mål i denne sæson, så har Karim Benzema været den spiller som har taget teten. I skrivende stund er han holdets topscorer med 11 træffere i samtlige turneringer. Og at hjælpe holdet, er noget, som betyder meget for Benzema.

- Mit engagement på det hér hold er absolut. Jeg føler, at truppen stoler på mig, forklarede Benzema.
Også fans har vist deres støtte på lægterne, blandt andet med massive klapsalver udløst franskmandens bedrifter, og som ifølge topscoreren er et tegn på respekt:

- Den ovation jeg modtog på Bernabéu forleden mod Rayo Vallecano, fik mig til at føle, at de respekterer mig, fortæller Benzema.

Den respekt forventer Benzema at gengælde i aftenens finale mod Al Ain, hvor Karim og co. kan hente sæsonens første trofæ.

Seneste artikler...