Modric runder 2018 af med 'årets kroatiske sportsmand'

Luka Modric bliver ved med at skovle individuelle titler i hus oven på sit flotte 2018, og i forgårs modtog han sit hjemlands største sportslige anerkendelse i form af 'årets kroatiske sportsmand 2018'.

Real Madrid-spilleren var da også tilfreds med at runde 2018 af med endnu en individuel titel:

- Det er en stor ære (at modtage denne pris, red.). Jeg vil gerne lykønske alle de andre nominerede atleter med deres succes og præstationer. Familien er det vigtigste for mig, fordi de er med mig i med- og modgang, så dem sender jeg selvfølgelig en helt speciel tak til, sagde Modric ifølge Real Madrids officielle hjemmeside, efter han modtog prisen.

Modric har foruden 'årets kroatiske sportsmand 2018' også vundet Ballon d'Or, FIFAs The Best og UEFAs årets mandlige fodboldspiller i 2018, efter et fremragende fodbold-år med en Champions League-titel og VM-sølv.

Seneste artikler...