Ti titler med Sergio Ramos som anfører
Sergio Ramos er ved at skrive sig ind som en af de helt store kaptajner i Real Madrids mangeårige historie. Således har El Capitán været med til at vinde ti titler med anførerbindet på armen som Real Madrid-spiller.
Det hele startede med la Undécima (den ellevte Champions League-titel, red.) tilbage i 2015/16, der var Ramos' første af - indtil videre - i alt ti titler som anfører.
Titelhøsten tæller tre Champions League-titler, tre klub-VM, to europæiske Super Cups, en LaLiga-titel og en spansk Super Cup med Ramos i spidsen for Real Madrid-skuden.
Ramos har i alt vundet 20 titler som Real Madrid-spiller i løbet af sine 14 sæsoner i den spanske hovedstad. Trofæskabet indeholder fire Champions League-titler, fire klub-VM, tre europæiske Super Cups, tre spanske Super Cups, fire LaLiga-titler og to Copa del Rey-triumfer.
El Capitán har spillet 588 kampe for Real Madrid, scoret 79 mål og lagt op til yderligere 38.
