Cristiano Ronaldo blev 2018-topscorer i Real Madrid
Cristiano Ronaldo er fortid i Real Madrid, men selv om han nu huserer i Juventus, så kan han alligevel se tilbage på et 2018, hvor han blev den mest scorende i den spanske hovedstad.
Selv om portugiseren kun spillede fem måneder i Real Madrid i 2018 blev det til 28 mål i 22 kampe og det var der ingen andre spillere, som kunne overgå selv om de fik et helt år til det.
Tættest på var Gareth Bale, som scorede 27 mål (efter 48 kampe) og på tredjepladsen kom Karim Benzema med 18 scoringer (efter 53 kampe). Herefter er der langt til de næste i rækken, som er Ramos (10 scoringer) og Asensio og Isco med hver 8 mål.
Ovenstående forklarer måske meget godt, hvorfor Real Madrid i den igangværende sæson har problemer med at finde vej til netmaskerne og i øjeblikket er man kun det 6. mest scorende hold i LaLiga.
