Butragueño: Vi har en trup med masser af kvalitet

Emilio Butragueño blev i går interviewet til Movistar+ efter kampen mod Villarreal og her ærgrede han sig lige som alle andre Madridistas over de brændte chancer og tabte points.

Om selve kampen sagde han:
- Vi kom her med intentionen om at vinde. Kampen begyndte skidt for os, men vi formåede at udligne og komme foran med 2-1, hvorefter holdet havde opgøret under kontrol. Vi havde en meget klar chance til at bringe os foran med 3-1, men de har gode spillere og fik udlignet. Vi er nødt til at fortsætte arbejdet, sådan er fodbold.

Mange håber på et par vinterindkøb, men Butragueño lod ikke skinne igennem, at man vil foretage sig noget her i januar måned. I stedet sagde han:

- Vi mener, at vi har en trup med meget store kvaliteter og vi har tillid til dem.

Real Madrid spiller på søndag aften hjemme mod Real Sociedad.

Seneste artikler...