Truppen mod Real Sociedad
Marcelo får mulighed for at svare sine kritikkere tilbage i aftenens kamp mod La Real.
Santiago Solari har udtaget de 19 mand, der forhåbentlig skal være med til at sikre Real Madrid alle tre point i aftenens kamp mod Real Sociedad.
Gareth Bale er tilbage på skadeslisten, der stadig tæller Marcos Llorente, Marco Asensio og Mariano Diaz, hvor særligt førstnævnte var et stort savn mod Villarreal i midtugen.
Det er videre værd at bemærke, at Jesús Vallejo igen er siet fra, selvom der ikke er nogen forlydender i spansk presse om, at spanieren skulle være skadet. Herudover er der ingen overraskelser i Solaris trup til aftenens kamp.
Truppen mod Real Sociedad:
Målmænd: Keylor Navas, Casilla og Courtois
Forsvar: Carvajal, Marcelo, Nacho, Ramos, Odriozola, Varane og Reguilón
Midtbane: Isco, Ceballos, Valverde, Modric, Kroos og Casemiro
Angreb: Benzema, Lucas Vázquez og Vinicius Jr.
