Det dårligste Real Madrid i 25 år
Real Madrid har kun scoret 26 mål i Laliga, hvilket er det dårligste i 25 år.
Real Madrid er ikke set dårligere foran kassen de seneste 25 år. Således er Los Blancos' 26 mål efter 18 kampe det dårligste snit siden sæsonen 1993/94.
De offensive problemer er vokset i løbet af sæsonen, hvor ingen for alvor har taget over efter Cristiano Ronaldo - Benzema er skarpeste Real Madrid-spiller i LaLiga med syv mål.
Det er ligeledes påfaldende, at Real Madrid nu skal bruge elleve forsøg på mål for at putte en enkelt bold i rosen, hvor man under Zinedine Zidane blot brugte seks forsøg pr. mål i snit. Det er ligeledes værd at hæfte sig ved, at Real Madrid kun er blevet 0,1 mål bedre pr. kamp under Santiago Solari, end samme spillere var under Julen Lopetegui, som man var hurtig til at afskedige.
Der er håb endnu, men det spinkle håb der er, hviler ene og alene på Vinicius Jr. skuldre, der i skrivende stund ligner den eneste spiller, der kan gøre skade på Real Madrids modstanderes defensiv.
