Italiensk medie: Real Madrid melder sig ind i kampen om Koulibaly

Agurketiden fortsætter i de internationale medier, og nu bliver Real Madrid sat i forbindelse med Napolis stærke senegalesiske midterforsvarer, Kalidou Koulibaly.

Således erfarer det napolitanske medie II Mattino, at Real Madrid skulle være villige til at investere 100 millioner euro i den 27-årige Napoli-spiller i indeværende transfervindue.

Det er imidlertid ikke i forsvaret, at Real Madrid har de største udfordringer, hvor man er fint besat med spillere som Sergio Ramos, Raphaël Varane og Nacho, men snarere på den offensive del af banen, hvor Los Blancos' angribere ikke har udvist den nødvendige målfarlighed denne sæson.

Derfor er det da også overvejende tvivlsomt, at Florentino Pérez skulle gå med planer om at smide store penge efter en midterforsvarer i vinterens transfervindue.

Seneste artikler...