Sergio Ramos: 7. flest kampe i Real Madrid-trøjen
Kampen mod Real Sociedad i søndags på Bernabéu, var kaptajnens kamp nummer 590 for klubben, og i løbet af de 14 sæsoner han har spillet i den spanske hovedstad, har han vundet 20 trofæer og scoret intet mindre end 79 mål. Derudover har han også scoret i samtlige af sine 14 sæsoner i klubben.
Hans trofæer i klubben lyder på fire klub-vm, fire Champions Leagues, tre europæiske super cups, fire La Liga-titler, to Copa del Reys og tre spanske super cups.
I indeværende sæson har Sergio Ramos scoret seks mål, fem af dem på straffe, og det sidste og nyligste på et hovedstød mod Al Ain i klub-vm-finalen i december.
Foran Ramos i antal spillede kampe for Real Madrid, findes følgende seks spillere: Hierro og Gento (601), Santillana (645), Sanchís (710), Casillas (725) og Raúl (741).
