Real Madrid mest populær hos TV-seerne
Det er svært at lokke tilskuere til Real Madrids hjemmekampe i øjeblikket, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke bliver fulgt.
Således er Real Madrid fortsat det hold, som trækker flest til TV-skærmene. Det viser en ny opgørelse efter at første turneringshalvdel næsten er afviklet.
Her er Real Madrids kampe blevet fulgt af 18.997.000 seere, mens Barcelona følger lige efter med 18.637.000 seere. Herefter følger klubber som Ath. Bilbao og Atlético Madrid.
Det er naturligvis El Clásico, som er den enkeltstående kamp, der har haft flest seere, nemlig 2.692.000 og herfra er der langt til nr. 2 på listen, nemlig Barcelona-Betis, som blev set af 1.376.000 seere. Barcelona er i øvrigt med i fire af de 5 mest sete kampe. Kun Real Madrid-Real Sociedad kniber sig ind på en tredjeplads med 1.358.000 seere.
