Navas runder skarp milepæl med 150 kampe

Real Madrids costaricanske målmand, Keylor Navas, rundede 150 kampe for Real Madrid, da han startede inde og spillede alle 90 minutter mod Leganés i onsdagens 3-0 sejr på Santiago Bernabéu.

Navas er i gang med sin femte sæson i verdens største klub, med hvem han har været med til at vinde 12 titler i form af 3 Champions League-titler, 4 klub-VM, 1 LaLiga-titel, 3 europæiske Super Cups og 1 spansk Super Cup.

Videre har Real Madrid vundet 107 kampe med Navas på kassen, hvilket er en sejrsprocent på små 71%.

Navas’ 150 kampe fordeler sig på 96 i LaLiga, 39 i Champions League, 7 i Copa del Rey, 4 under klub-VM, 2 i den spanske Super Cup og 2 i den europæiske Super Cup.

Seneste artikler...