Spansk medie: Celta Vigo overvejer Vallejo

Real Madrids skadesplagede spanske midterforsvarer, Jesús Vallejo, har ikke fået meget spilletid siden han blev klarmeldt, og Santiago Solari har endda set bort fra spanieren i sine sidste to trup-udtagelser.

Men Vallejo er nødvendigvis ikke langt fra spilletid, hvis skal man tro det spanske medie DiariodeGol. Således erfarer mediet, at den 22-årige Real Madrid-forsvarer er et emne i Celta Vigo, der har brug for at lukke hullet, som David Costas har efterladt i midterforsvaret med sin skade.

Real Madrid meldes imidlertid ikke interesserede i at afhænde Vallejo, om end man er fint besat i det centrale midterforsvar, hvor også Javi Sánchez er begyndt at vise lovende takter i de få minutter, som han har fået på grønsværen.

Der vil derfor være tale om en lejeaftale for den resterende del af sæson, hvis Celta Vigo vil have glæde af Vallejo, hvilket i sidste ende givetvis vil gavne alle parter.

Seneste artikler...