Spansk presse: Real Madrid følger 5 forsvarere
Ifølge spansk presse ønsker Real Madrid at forstærke det centrale forsvar til den kommende sæson og angiveligt skal 5 navne være i spil.
Øverst på listen står Portos 20-årige Eder Militao, som er i gang med sin første sæson i portugisisk fodbold, men har gjort det så overbevisende, at Real Madrid godt tør investere i ham. Han har foreløbig spillet 22 kampe og scoret 2 mål.
I den lidt mere rutinerede ende af skalaen finder man Napolis 27-årige senegalesiske angriber, Kalidou Koulibaly, som gennem flere sæsoner har stået på listen hos de største klubber i Europa, men foreløbig er det lykkedes den syditalienske klub at holde på forsvareren.
Den 23-årige Milan Skriniar fra Inter er tredje bud på en central forsvarer og på trods af sin unge alder har han allerede vist stor modenhed og han er efterspurgt hos flere store klubber.
I efteråret stiftede Real Madrid bekendtskab med AS Roma og den græske forsvarer, Konstantinos Manolas, som man gennem flere sæsoner har fulgt og den 27-årige forsvarer menes at være relativt billig at hente.
Det gør sig også gældende for Jerome Boateng, som i denne sæson kun har spillet 17 kampe for Bayern München og han kan være på vej ud af den tyske klub, som angiveligt planlægger et generationsskifte, der kan sende den 30-årige forsvarer væk.
