Real Madrid på vej mod dårligste halvsæson i dette århundrede
Der er mere end blot tre point på spil for Real Madrid i aftenens kamp på Benito Villamarín mod Betis. Los Blancos vil med et nederlag mod andaluserne således at have opnået den dårligste pointhøst i en halvsæson i dette århundrede.
Hvis Real Madrid taber eller spiller uafgjort mod Betis vil man stå med enten 30 eller 31 point efter 19 spillerunder, hvilket vil være dårligere end de første 19 kampe i sæsonen 2005/06, hvor man høstede 33 point efter samme antal spillerunder - med en sejr tangerer Santiago Solari og co. blot den hidtil dårligste pointhøst efter første halvdel af sæsonen i dette århundrede, hvilket understreger den store krise, som Real Madrid i skrivende stund befinder sig i.
Tilbage i sæsonen 1999/2000 stod det daværende Real Madrid-mandskab med akkurat samme antal point efter 19 kampe, som nutidens mandskab. De endte med at skrabe 62 point sammen efter 38 spillerunder, hvilket resulterede i en skuffende 5. plads i LaLiga.
Men trods problemer i den hjemlige liga, udraderede Real Madrid dengang al modstand i det forjættede land, Champions League, som man vandt efter en sikker finalesejr på 3-0 over Valencia.
Og hvis historien gentager sig. Ja, så står Real Madrid med fire Champions League-titler på stribe - fem de seneste seks sæsoner.
