Spansk presse: Jesé tilbudt til Real Madrid

Ifølge spansk presse er Real Madrid blevet tilbudt at hente Jesé tilbage i forsøget på at genrejse offensivspillerens karriere, hvilket straks er blevet afvist af klubben.

Og det er ikke fordi man ikke nærer store følelser for Jesé, som var tæt på sit helt store gennembrud i klubben i 2014, inden han blev alvorligt skadet i et sammenstød med Schalkes Sead Kolasinic og vel aldrig siden har genfundet det niveau, som talentet berettiger til.

Men Jesé er i dag en skygge af sig selv og har haft store problemer med at få spilletid i sin nuværende klub, Paris SG, hvor træner Thomas Tuchel dog nu virker til at være klar til at give ham en ny chance.

Seneste artikler...