Ændret transferstrategi hos Real Madrid og Barcelona

Transferstrategien hos de to spanske giganter, Real Madrid og Barcelona, har ændret sig markant gennem de seneste år.

Mens Barcelona tidligere gerne har villet kendes for brugen af egne talenter frem for store og dyre indkøb, har Real Madrid ikke været blege for at lægge kassen for at hente store navne til klubben.

Men inden for de seneste fem sæsoner har det ændret sig og Real Madrid er nu gået over til hovedsageligt at hente unge talenter, mens Barcelona køber dem en anelse ældre, men til gengæld ikke har øje for prisen længere.

Efter salget af Neymar har Barcelona hentet spillere som Dembelé (120 millioner €) og Coutinho (130 millioner €), mens man har hentet mere rutinerede spillere i form af Paulinho (27 år og fik en sæson i klubben), Arturo Vidal (31 år) og senest har man lejet Kevin-Prince Boateng (31 år) for resten af sæsonen.

I de seneste fem sæsoner har Real Madrid hentet talenter som Ceballos, Asensio, Odriozola og Vallejo i Spanien, mens Vinícius og Rodrygo (kommer til sommer) er hentet i Brasilien.

Herunder ser I lidt tal på transfer-aktiviteterne hos de to klubber i de seneste fem sæsoner:


Spillerindkøb seneste 5 sæsoner:
Barcelona 733,22 millioner €
Real Madrid 379,22 millioner €

Spillersalg:
Barcelona 458,3 millioner €
Real Madrid 315,15 millioner €

Balance:
Barcelona -274,9 millioner €
Real Madrid -64,1 millioner €

Antal indkøb:
Barcelona 21, heraf 4 spaniere
Real Madrid 16, heraf 9 spaniere

Gennemsnitsalder hos indkøb:
Barcelona 23,3 år
Real Madrid 21,4 år

Seneste artikler...