Truppen mod Espanyol, LaLiga, 21. spillerunde

Bale er tilbage i truppen efter sin seneste skade.

Santiago Solari har udtaget sin trup til aftenens kamp, og her kan Real Madrids argentinske cheftræner blandt andet glæde sig over, at Gareth Bale er tilbage efter sin skade.

Generelt lysner det på skadesfronten i Real Madrid, hvor Keylor Navas, Jesús Vallejo, Marcos Asensio og Mariano Díaz er de eneste, som ikke er klar til at blive udtaget til kamp - sidstnævnte er endda tilbage i træning.

Dagens trup indeholder derfor ikke de store overraskelser, men efter midtugens brandkamp mod Girona, har Solari valgt at se bort fra Álvaro Odriozola. Der er i hvert fald ingen forlydender i spanske presse om, at højrebacken skulle være skadet.

Truppen mod Epanyol:
Målmænd: Thibaut Courtois, Luca og Altube
Forsvar: Sergio Ramos, Carvajal, Marcelo, Reguilón, Varane og Nacho
Midtbane: Casemiro, Kroos, Modric, Marcos Llorente, Brahim Díaz, Isco og Ceballos
Angreb: Benzema, Bale, Lucas Vázquez og Vinicius Jr.

Seneste artikler...