Benzema udligner Hugo Sánchez på alle tiders topscorerliste

Benzema er nu oppe på en delt 6. plads på alle tiders topscorerliste i Real Madrid.

Selvom Karim Benzema ofte bliver beskyldt for ikke at score nok mål fra sin position som spydspids hos Real Madrid, er franskmanden alligevel en af de mest scorende spillere i Real Madrids historie.

Med sine to mål mod Espanyol i Los Blancos’ 4-2 sejr i weekendens kamp på Cornellá-El Prat rykkede Benzema således op på siden af Hugo Sánchez på alle tiders topscorerliste i Real Madrid.

De begge deler 6. pladsen med 207 mål for verdens største klub.

Der er imidlertid et stykke vej op til Ferenc Puskás, der med sine 242 mål indtager 5. pladsen på Real Madrids interne topscorerliste.

Santillana sidder på 4. pladsen med 290 mål, Alfredo di Stéfano er første mand i top 3 med 307 mål, Kongesønnen Raúl har scoret 323 mål på 2. pladsen og Cristiano Ronaldo sidder tungt på 1. pladsen med vanvittige 450 mål.

Seneste artikler...