Maurizio Sarri: Hvis Hazard vil væk, skal han rejse
I Chelsea ønsker man brændende, at holdets store stjerne, Eden Hazard, forlænger sin kontrakt. Det er foreløbig ikke sket og nu melder holdets træner, Maurizio Sarri, ud, at han synes at Hazard skal rejse, hvis det er det, han har lyst til.
Italieneren siger følgende:
- Eden er 28 år. Hvis han ønsker at rejse, synes jeg at han skal gøre det. Naturligvis håber jeg, at det modstatte sker, nemlig at han ønsker at fortsætte her. Han har potentiale til at blive den bedste spiller i Europa netop nu.
Eden Hazard har kontrakt til 2020 og mange mener, at det store skifte til Real Madrid finder sted til sommer. Den belgiske journalist, Kristof Terreur, som har arbejdsadresse i London, sagde for nylig følgende om situationen:
- Hazard har afvist to kontraktforlængelser med Chelsea indtil nu og han forsikrer at han ikke ønsker at underskrive noget lige nu. Det betyder, at han afventer noget og det kan kun være en ting: Real Madrid. Og efter hvad jeg ved, så er de også interesserede.
Eden Hazard har spillet 22 kampe for Chelsea i denne sæson og han har scoret 10 mål og lavet 10 assists.
