Sergio Ramos klar til kamp
El Capitán rejser med resten af truppen til Girona i morgen.
Real Madrids kaptajn, Sergio Ramos, blev skiftet ud i pausen i weekendens kamp mod Espanyol, og selvom meldingerne var positive, regnede spansk presse med, at El Capitán måtte sidde morgendagens Copa del Rey-kamp mod Girona over, for i stedet at fokusere på at blive helt klar til søndagens vigtige LaLiga-kamp mod Alavés.
Nu ser det imidlertid ud til, at Ramos er frisk nok til at blive en del af den trup, som Santiago Solari tager med til Catalonien, hvor man skal forsvare sit fine udgangspunkt fra første kamp.
Således deltog Ramos i dagens træning og Solari har ligeledes bekræftet på sit pressemøde forud for morgendagen kamp, at Real Madrid-kaptajnen er på højkant igen og klar til kamp.
