Benzema med to eller flere mål i 40 kampe

Trods smerter i hånden nyder Real Madrids franske angriber at spille fodbold for tiden.

Karim Benzema havde en svingende første halvsæsonen i Real Madrid, men er begyndt at finde melodien på grønsværen, hvilket kulminerede med franskmandens bedste kamp i sæsonen mod Espanyol i weekend - en kam som Real Madrid vandt 4-2, hvor angriberen scorede to mål.

Det var i øvrigt fjerde gang i indeværende sæson, at Benzema scorede to mål i en kamp. Disse er faldet mod Girona, Leganés, Viktoria Plzen og førnævnte Espanyol. Franskmanden har fået netmaskerne til at blafre 15 gange i sæsonen.

Real Madrids franske 9'er har hele 40 kampe på samvittigheden, hvor han har banket læderet i kassen to gange eller flere, og disse fordeler sig på 27 i LaLiga, elleve i Champions League og to i Copa del Rey.

Benzemas første kamp med to mål kom mod Tenerife i sæsonen 2009/10, og franskmanden har siden begået samme bedrift i minimum én kamp i sine i alt ti sæsoner i Real Madrid. Sæsonen 2011/12 var den hidtil bedste for Benzema i denne henseende. Således scorede franskmanden dengang to eller flere mål i otte kampe. 

Seneste artikler...