Benzema med 6 mål i 4 kampe
Karim Benzema har virkelig skudt sig varm på det seneste og han ankommer til onsdagens El Clásico fuld af selvtillid.
Således har den franske angriber scoret hele 6 mål i de seneste 4 kampe, nemlig i Copa del Rey-kampene mod Girona, samt LaLiga-opgørene mod Espanyol og Alavés. Måske ikke de mest frygtindgydende modstandere, men Benzema er stærkt spillende i øjeblikket, hvor han er særdeles aktiv i det offensive spil.
Ikke siden sæsonen 2015/16 har Benzema scoret i mindst fire kampe i træk. Dengang scorede han i seks kampe i træk og det vil kræve udebanescoringer i El Clásico og El Derbi, hvis franskmanden skal udligne den rekord.
Under alle omstændigheder har Benzema fået fornyet luft og ikke mindst hos tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu, som i gårsdagens kamp hyldede ham for at have taget ansvaret på sig og vise sig fra sin bedste side.
