Ceballos runder 50 kampe for Real Madrid

Real Madrids andalusiske midtbanespiller, Dani Ceballos, spillede sin kamp nummer 50, som Real Madrid-spiller, i weekendens 3-0 sejr over Alavés.

Midtbanespilleren debuterede mod Barcelona i den spanske Super Cup tilbage i august 2017, og han har på sin rejse siden været med til at vinde 36 af sine 50 kampe.

I sin debutsæson spillede Ceballos blot 22 kampe, men i indeværende sæson er det blevet til mere spilletid for den hårdtarbejdende midtbanespiller. Således har den 22-årige midtbanespiller allerede spillet 28 kampe, scoret to mål og lagt op til to.

Ceballos’ 50 kampe fordeler sig på 29 i LaLiga, elleve i Copa del Rey, syv i den spanske Super Cup, én under klub-VM, én i den spanske Super Cup og én i den europæiske Super Cup. Han har ligeledes vundet fire titler på sine to sæsoner i den spanske hovedstad.

Seneste artikler...