Real Madrid dropper Eriksen

Real Madrid har angiveligt opgivet at hente Christian Eriksen til klubben, idet man ikke på nuværende tidspunkt kan forhandle med Tottenham uden at risikere at sætte det gode forhold til klubben over styr og det har man ingen intentioner om.

Danskeren har ellers kontraktudløb i 2020 og da han endnu ikke har forlænget med Tottenham, har Real Madrid forsøgt at få lavet en aftale fra den kommende sæson, men London-klubben har ikke ønsket at forhandle på rimelige vilkår og da både Luka Modric og Dani Ceballos er begyndt at røre på sig, vælger man at fortsætte med de to.

Kroaten står til at få forlænget sin kontrakt med yderligere et år og samtidig vil man køre Dani Ceballos i stilling som arvtager og lade dem fortsætte deres gode indbyrdes forståelse, hvor Luka Modric fra første dag har fungeret som en slags mentor for Ceballos.

Seneste artikler...