Real Madrid har gode minder med Barcelona i pokalturneringen

Selvom Camp Nou er en vanskelig bane at komme helskindet fra, har Real Madrid faktisk gode minder fra sine seneste besøg på Barcelonas hjemmebane i Copa del Rey.

Ramos og co. har således ikke tabt de sidste fire gang, man har mødt catalanerne i den spanske pokalturnering.

Det er blevet til to sejre og to uafgjorte kampe.

I sæsonen 2011/12 spillede man 2-2 på Camp Nou på mål af Cristiano Ronaldo og Karim Benzema, hvilket alligevel ikke var nok til at avancere i det samlede regnskab, da Barcelona vandt første kamp på Santiago Bernabéu med 1-2.

Sæsonen efter tørnede Real Madrid og Barcelona igen sammen i Copa del Rey. Denne gang i semifinalen. Her trak Los Blancos det længste strå med en 3-1 sejr på Camp Nou på mål af Ronaldo (2) og Raphaël Varane – her gik man også videre til finalen, da første kamp endte 1-1.

Det er hele fem år siden, at Real Madrid sidst mødte Barcelona i Copa del Rey. Men her er minderne også gode for Los Blancos. Det var nemlig finalen på Mestalla, som Real Madrid vandt 2-1 efter et fremragende solomål af Gareth Bale. Àngel Di María og Marc Batra stod for de resterende scoringer i kampen.

Med til historien hører dog, at Barcelona har haft et godt tag i Real Madrid i LaLiga de senere år, hvor man skal helt tilbage til 2016 for at finde seneste Real Madrid-sejr.

Seneste artikler...