El Clásico blev fulgt af 10 millioner seere
Gårsdagens El Clásico i Copa del Rey blev naturligvis et stort tilløbsstykke i Spanien, hvor næsten 10 millioner seere satte sig til rette i sofaen for at følge verdens største opgør.
Tre TV-stationer viste kampen i Spanien, nemlig La 1, Gol og TV3 og undervejs var omkring 16 millioner seere vidner til den spændende kamp.
La 1 havde 7.315.000 seere til kampen, mens Gol havde 1.258.000 seere og endelig havde catalanske TV3 1.194.000 seere.
Det gyldne øjeblik for La 1 kom omkring kl. 22.50, da kampen var tæt på at blive fløjtet af. Her så mere end 8 millioner seere med.
