Real Madrid-resultat kvalificerer i 72% af gangene

Real Madrid fik et udmærket udgangspunkt til returopgøret i Copa del Rey, da det i den første semifinale blev 1-1 ude mod Barcelona.

Historisk set vil det være nok til at gå videre til finalen, for siden reglen om udebanemål blev indført i sæsonen 1993/94 har der nemlig været 153 knald- eller fald-kampe, som er endt 1-1 i første kamp og i 110 af tilfældene har det været nok til at gå videre sammenlagt, svarende til 72% af gangene.

Kun fire gange har det været nødvendigt at afgøre det hele på straffespark og her er det bemærkelsesværdigt at de i alle fire tilfælde var udeholdet i returkampen, som gik videre.

Real Madrid skal dog ikke glæde sig for tidligt over dette historiske perspektiv, for netop Barcelona har i de senere år haft rigtig gode resultater på Estadio Santiago Bernabéu og således vil hele 62% af de opnåede resultater i det seneste årti være nok for Barcelona til at bringe sig i den 5. Copa del Rey-finale i træk.

Seneste artikler...